FAQ
Få svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål – her på siden
Få svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål – her på siden
FAQ
Kræver mit projekt byggetilladelse?
Hvordan søger jeg byggetilladelse?
Du logger ind på Byg&Miljø med MitID og udfylder den online ansøgningsformular, og vedhæfter de relevante tegningsmaterialer, som kommunen efterspørger. Det anbefales altid at bruge en professionel byggerådgiver til dette, så du sikrer dig på forhånd, at alle krav bliver overholdt, og du får en smidig sagsbehandling hos kommunen.
Hvad skal jeg uploade når jeg søger byggetilladelse?
Kommunen skal se de informationer der er relevante for, at de kan bedømme projektets lovlighed – især i forhold til: Afstand til skel, højder, arealer, eventuelle indbliksgener, generelle udformning.
Det vil typisk sige, at du skal uploade tegninger som viser hvordan dit hus ser ud nu, og hvordan det kommer til at se ud efter tilbygning.
Tegninger kan fx være;
Nogle gange kræver det også en beregning af afledning af overfladevand i relation til krav om max. befæstigelsesgrad formuleret i en lokalplan. Desuden skal du udfylde de online skemaer på Byg&Miljø.
Husk, at kommunen opdager, hvis du har ikke-registrerede småbygninger på grunden, så det skal du tjekke og få tegnet ind på situationsplanen, så du evt. kan søge lovliggørelse af et halvtag eller skur ved samme lejlighed.
Hvor længe gælder en byggetilladelse?
En typisk byggetilladelse gælder i 12 måneder, det vil sige, at du blot skal have sat spaden i jorden senest et år efter du modtager byggetilladelsen. Ofte vil du ret let kunne få forlænget denne frist, skulle det blive nødvendigt.
Hvad sker der hvis jeg ikke påbegynder arbejdet indenfor 12 måneder?
Hvis du ikke reagere på den udstedet byggetilladelse, bortfalder tilladelsen og du skal søge byggetilladelse om igen.
Skal der andre tilladelser til?
Ja, der findes mange andre tilladelser end byggetilladelse. Blandt andet er der ibrugtagningstilladelse, nedrivningstilladelse, ansøgning nedsivningstilladelse, landzonetilladelse og meget mere.
Først og fremmest skal du have en ibrugtagningstilladelse når projektet er færdigbygget og du færdigmelder til kommunen. Vær særlig opmærksom, at ved en færdigmelding skal man indsende nogle mere detaljerede tegninger/informationer end ved ansøgning om byggetilladelse. Dette materiale kan en professionel byggerådgiver hjælpe dig med at udforme, gerne INDEN projektet, overhovedet skal bygges, for så kan håndværkerne bygge efter de samme tegninger, som du kan bruge efterfølgende ved færdigmelding.
Afhængig af dit projekts karakter kan der også være krav om tilladelse fra fx de lokale vejmyndigheder, hvis du ønsker at flytte indkørslen til grund. Disse eventuelle krav om andre tilladelser vil typisk være formuleret i byggetilladelsen du får, så læs den grundigt igennem.
Hvad hvis jeg bor i landzone?
Så skal du stadig have byggetilladelse, samtidig med at du skal have en landzonetilladelse i visse tilfælde. Kontakt os gerne for mere detaljeret rådgivning på dette punkt, for netop dit byggeri.
Hvordan søger jeg en landzonetilladelse
Du søger landzonetilladelse via Byg&Miljø eller ved at du skriver en mail til den lokale kommune. Det er selvfølgelig en af vores ydelser også, så du er velkommen til at kontakte os, for at høre nærmere.
Kan jeg få lovliggjort mit byggeri?
Det kommer an på hvad projektet handler om. Der er mange forhold at tage højde for. Man skal blandt andet læse servitutterne eller lokalplanen, hvad end der er tilgængeligt. Efter indsendelse af ansøgningen om lovliggørelse vil kommunen lave en helhedsvurdering hvis byggeriet ikke lever op til byggeretten.
Kan jeg annullere en byggetilladelse igen?
Ja, en byggetilladelse giver dig ret, ikke pligt, til at bygge. Kontakt kommunen via Bygomiljø.dk hvis du ikke ønsker at bruge din byggetilladelse alligevel, især hvis du måske allerede har meldt igangsætning. Her kan vi også være behjælpelige, så kontakt os endelig for rådgivning omkring dette.
Hvis jeg er i tvivl om byggetilladelsen?
Så kontakter du din lokale kommunens tekniske afdeling og får dem til at vejlede dig. En professionel byggerådgiver kan også rådgive om byggelovgivningen og ansøgningen.
Hvilke områder dækker i?
Vi er en landsdækkende tegnestue og har hjulpet en del kunder i Jylland og på Fyn og Sjælland.
Hvordan får jeg en ibrugtagningstilladelse?
Du skal indsende de nødvendige dokumentationer til myndighederne, som viser at byggeriet er udført i overensstemmelse med gældende byggelovgivning og -regler, for at ansøge om en ibrugtagningstilladelse. En professionel byggerådgiver kan også hjælpe dig igennem dette.
Tilbyder I hjælp til 3D-renderinger?
Ja, vi bruger højteknologiske 3D-programmer til renderinger, så jeres drømme kan blive visualiseret så realistisk som overhovedet muligt.
Må jeg gerne bygge tæt på skel?
Ja, du må gerne bygge tæt på skel, men der er nogle regler, du skal følge.
Hvis du vil bygge en sekundær bygning i enfamiliehus-område, må du placere bygningen nærmere end 2,5 meter fra skellet, men bygningen må ikke være højere end 2,5 meter fra det højeste punkt. Der må heller ikke være døre eller vinduer, der vender mod naboens skel, sti eller vej.
For sommerhuse gælder de samme regler, men bygningen skal placeres mellem 2,5 meter og 5 meter fra skellet. Der må heller ikke være døre eller vinduer, der vender mod naboens skel, sti eller vej.
Hvis du bygger tættere på skellet end de angivne afstande, må dine sekundære bygninger samlet set ikke overskride 12 meter. Man måler kun den længste side af bygningen, der vender mod skellet.
Kontakt os
Kontakt os i dag på 31 33 39 39 og få en uforpligtende samtale med os. Du kan også sende os en mail på kontakt@leadtegnestue.dk eller udfylde vores kontaktformular, så vender vi retur hurtigst muligt.
Om os
Vi sikrer professionel håndtering og kyndig rådgivning hele vejen fra dine drømme og tanker, til det færdige byggeri står klar.
Telefontider
Mandag – Fredag: 09:00 – 17:00
Lørdag: 10:00 – 14:00
Vi dækker hele Danmark